Mærk smerten, brug den og slip den
“En gammel fortælling om to munke, der går sammen mod byen. På vejen skal de krydse en flod og ved floden står en ung og ganske smuk pige og er fortvivlet. Hun kan ikke komme over floden. Den ene munk forbarmer sig og tager pigen på skulderen og bærer hende over på den anden side, hvor han sætter hende blidt og ønsker hende fortsat god rejse. De to munke går videre mod byen. I stilhed. Da de hen under aften nærmer sig byen kan den anden munk ikke nære sig mere og han udbryder vredt: “Hvordan kunne du gøre det! Du ved, at vores munkeorden forbyder kontakt med det andet køn. Og alligevel løftede du den unge pige op på dine skuldre og bar hende! Hvordan kunne du gøre det?”. Den første munk kigger op. Kærligt. Og siger til den anden munk: “Min kære ven. Ja, jeg løftede den unge pige op og bar hende over floden. Og satte hende ned på den anden side. Men du, min kære ven, har båret på hende hele dagen.”.

 Så bær du blot smerten i nuet. Og hold den nænsomt i hjertet. Det er OK.
Men husk at sætte den fra dig, når du er kommet over på den anden side.
Så smerten ikke bliver dit livs syn.